Hjulmand & Kaptain rådgiver virksomheder i forbindelse med indgåelse af deres erhvervsretlige kontrakter. Dette gælder såvel nationalt som internationalt.
Den internationale rådgivning omfatter agent- og forhandlerkontrakter, salgs- og leveringsbetingelser, leverandøraftaler, licensaftaler, indkøbskontrakter samt andre typer samarbejdsaftaler foruden de aftaler, der henhører under de forskellige øvrige faggrupper. Vi yder ligeledes rådgivning omkring lovvalg og værneting herunder voldgiftsklausuler i forbindelse med specifikke kontrakter.
Herudover deltager vi løbende i vore klienters forhandlinger med kontraktpartnere med henblik på at opnå optimale kontrakter for klienterne.
Vi er medlem af samarbejdet International Jurists og kan derigennem trække på viden fra kolleger i det øvrige Europa samt USA og Kina, ligesom vi kan henvise til disse, såfremt der er aktuelle behov herfor. Udover dette har vi advokatkontakter i den øvrige del af verden.
Se adresselisten på International Jurists. |
|
 Birthe Østergaard, partner "Til brug for mit arbejde er det vigtigt for mig at have et indgående kendskab til jeres virksomhed, således at min rådgivning foruden at være juridisk korrekt også er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmæssige grundlag og interesser." |