Ved ulykkestilfælde bør Arbejdsskadestyrelsen anmodes om at afgive en vejledende udtalelse om stationærtidspunkt, mén og erhvervsevnetab.

En vurdering af følgerne af en skade bør først foretages, når alle relevante lægelige oplysninger, herunder speciallægeerklæringer, er indhentet.

Intet erstatningstilbud bør tiltrædes uden kendskab til indholdet af de lægeerklæringer og øvrige oplysninger, der danner baggrund for tilbudets fremsendelse.

Intet oplæg omkring erstatning for mén bør accepteres, før der er fuldstændig klarhed over, hvorvidt der kan rejses krav om erstatning for erhvervsevnetab.

Et oplæg, der medfører direkte eller indirekte reduktion af erstatningsposter, for eksempel nedsættelse af erstatning med 1/3, bør ikke accepteres uden en nøje juridisk vurdering.

Fastsættelse af årsløn ved tab af erhvervsevne bør underkastes særlig vurdering med henblik på mulige tillæg og tilpasses aktuelle indtægtsforhold.

Udbetalte erstatningsbeløb fra private ulykkesforsikringer, svie og smerte, mén samt tab af erhvervsevne bør adskilles fra den øvrige formue og anvendes på en sådan måde, at beløbene altid er individualiseret. Særskilt rådgivning herom bør søges.

En person, der har fået en arbejdsskade, bør få en advokat til at vurdere, om arbejdsgiveren eller en anden, har pligt til at udbetale yderligere erstatningsbeløb end de beløb, der følger af Lov om Arbejdsskadeforsikring.

Undersøg straks forsikringsdækning på egne forsikringer, og anmeld skaden. Kræv at modpartens forsikringsselskab anerkender erstatningsansvaret. Bed alle involverede forsikringsselskaber om at meddele, at selskaberne ikke vil gøre forældelses- eller passivitetsindsigelser gældende.

Kontakt en advokat så tidligt som muligt, så advokaten kan rådgive fra starten. Advokatkontakt skaber overblik fra starten.

Kræv erstatnings- og forsikringsbeløb forrentet.

Gem kvitteringer, før kørselsregnskab og dagbog, indtil erstatningssagen er afsluttet.