Erstatning og forsikring
Som et af de få advokatfirmaer i Danmark har Hjulmand & Kaptain udviklet en specialafdeling for erstatning og forsikring.
Afdelingens advokater kan repræsentere skadelidte og forsikringstagere for enhver ret i Danmark herunder Østre Landsret og Vestre Landsret samt Højesteret. Afdelingens jurister er medlem af Foreningen af Erstatningsretsadvokater, Advokaternes faggruppe for forsikring og erstatning samt PEOPIL.
Vores specialafdeling for erstatning og forsikring ligger i Frederikshavn. Men møder om erstatning og forsikring holdes også på firmaets kontorer i Aalborg, Hjørring, Sæby og Skagen.
Afdelingen arbejder tæt sammen med danske og udenlandske advokater med speciale i erstatning og forsikring. Endvidere er der et tæt samarbejde med danske interesseorganisationer blandt andet indenfor whiplash, piskesmæld.
Som et af de få advokatfirmaer i Danmark har erstatningsafdelingen tilknyttet egen speciallæge, ligesom afdelingen har mulighed for at trække på eksterne rådgivere.
Hvordan arbejder vi med erstatning og forsikring
Det første møde i afdelingen for erstatning og forsikring er gratis.
Vi foretager en samlet vurdering af klientens muligheder for erstatning og forsikring. Vi indhenter en betydelig mængde af information for eksempel fra egen læge, det behandlende sygehus, de sociale myndigheder, involverede forsikringsselskaber, fysioterapeut, kiropraktor og politi.
Med henblik på at vurdere følgerne efter ulykken indhenter vi i tæt samarbejde med skadelidte endvidere supplerende helbredsmæssige oplysninger i form af erklæringer fra speciallæger. Speciallægeerklæringerne indhentes hos læger med relevant erfaring inden for skadesområdet og hos læger, hvor ventetiden på speciallægeerklæringer erfaringsmæssigt er kort.
Hver klient får tilknyttet egen advokat og sekretær, med hvem der efter behov kan tages kontakt. Der fastsættes løbende møder, og der foretages en samlet vurdering af, hvornår sagen er egnet til afslutning.
Vi bistår med assistance på ethvert niveau af sagsbehandlingen, herunder i forbindelse med at indhente lægelige oplysninger og at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen.
Vurderer advokaten, at forsikringsselskabets fremsatte tilbud eller at Arbejdsskadestyrelsens vurdering ikke giver et retvisende billede af det erstatningsbeløb, den skadelidte er berettiget til at modtage, rådgiver vi om muligheden for sagsanlæg.
Hjulmand & Kaptain yder en effektiv sagsbehandling på et højt fagligt niveau. Sagsbehandlingen har i adskillige sager givet anledning til væsentlige forhøjelser af de beløb vore klienter har modtaget i erstatning og forsikring.
For yderligere oplysninger kan du gå til vores website www.erstatningsspecialisten.dk eller downloade vores nye erstatningsbrochure her.